Hvem er re do?

re do er et københavnsk-baseret active- og sportswear brand, og vores mission er klar: Vi er sat i verden for at udfordre status quo i beklædnings- og tekstilbranchen, hvor ressourcespildet og overproduktionen er så markant, at branchen er én af de største klimasyndere overhovedet.

Vores løfte
feel good, do good


Vores ambition er klar: Vi ønsker at tilbyde vores kunder sportswear af høj kvalitet, der bryder med normen om overproduktion og ressourcespild, der desværre præger store dele af tekstil- og beklædningsindustrien. Det skal være muligt at købe tøj man er glad for, uden at man samtidigt skal acceptere, at man bidrager til den onde spiral af overforbrug og overproduktion, som i mange tilfælde er normalen. Vores løfte til vores kunder er derfor: feel good, do good.

Hos re do er ansvarlighed ikke en eftertanke, men etgrundprincip. Derfor tænker vi ansvarlighed ind i alle aspekter af voresforretning og vores produkter.

Ansvarlighed i vores design:

I re do har vi stort fokus på design, kvalitet og holdbarhed. Det har vi af den simple grund, at hvis et stykke tøj ikke sidder ordentligt, eller er ubehageligt at have på, ender det enten bagerst i skabet eller bliver smidt ud. Dermed er de ressourcer, der er blevet brugt til at producere det pågældende stykke tøj, ikke blevet udnyttet ordentligt. Når tøjet ender bagerst i skabet eller smidt ud, opstår der desuden hurtigere et behov for nyt tøj – og her starter skruen uden ende, som er én af de altoverskyggende årsager til, at tekstilindustrien er en stor synder, når det kommer til klimabelastning. Hvis vi brugte vores tøj dobbelt så længe, og hele industrien tilsvarende producerede halvt så meget, ville den samlede udledning falde med 44%. Derfor er vi meget omhyggelige med materialevalget, konstruktionen og designet af alle vores produkter, så de opnår maksimal kvalitet, pasform, holdbarhed og komfort. Vi benytter altid økologisk bomuld og/eller genanvendt polyester i alle vores styles. Vi har egen in-house designer og konstruktør, og udvikler vores produkter i vores hovedsæde på Østerbro.

Ansvarlighed i vores produktion

Hos re do er ansvarlighed dybt integreret i vores produktionsproces. Vi arbejder tæt sammen med vores producent uden fordyrende mellemled, hvilket giver os en række fordele. For det første sikrer vi konstant høj kvalitet gennem grundig kvalitetssikring. Vi har også mulighed for at optimere løbende og sikre ensartethed i vores produkter, så vores kunder altid kan forvente den samme høje standard ved gentagne køb. Det tætte producentsamarbejde betyder også, at vi kan levere en høj kvalitet til en mere overkommelig pris. Vi prioriterer også at sikre gode arbejdsforhold for medarbejderne på fabrikken, hvilket er en kerneværdi for os. Denne tætte relation til vores producent sikrer også forsyningssikkerhed. Alt dette samarbejde er med til at styrke vores ansvarlighed over for både vores kunder og de mennesker, der fremstiller vores tøj.

Ansvarlighed i vores måde at tænke kollektioner

En del af den overproduktion der finder sted i branchen, skyldes at alt for mange aktører i tekstil- og beklædningsindustrien alt for hyppigt lancerer nye kollektioner. I løbet af de sidste tyve år er vi gået fra at standarden var to kollektioner om året: forårs- og vinterkollektion, til i dag hvor det ikke er unormalt, at større brands lancerer mellem 12-24 kollektioner om året. Denne tendens vil vi i re do gerne udfordre, og sænke tempoet og i stedet satse på et mere tidløse designs, der både æstetisk og kvalitetsmæssigt holder i længere tid.

Ansvarlighed når tøjet er udtjent

Hvert sekund bliver hvad der svarer til en skraldebil fyldt med tøj enten brændt eller ender på en losseplads et sted i verden. Dermed slutter tøjets livscyklus. Tøjproduktion bruger værdifulde ressourcer som vand, energi og råmaterialer og når tøj ender på lossepladsen eller bliver brændt, spildes disse ressourcer. Det synes vi er ærgerligt, og det vil vi gøre noget ved. Derfor har vi udviklet konceptet re do – repurpose. Vi har opbygget et setup, hvor vi henter udtjent tøj, der ellers skulle kasseres, og genanvender det til nye produkter i samarbejde Haack Recycling i Ringsted, der arbejder med at genanvende tekstilaffald. Dermed tager vi et affaldsprodukt, og omdanner det til en ny råvare, der både reducerer behovet for nye ressourcer og samtidig forlænger livet på de ressourcer, der allerede er brugt.
re do – repurpose er på nuværende tidspunkt kun noget vi, af logistiske årsager, kun kan tilbyde vores b2b-kunder, men vi arbejder løbende på at etablere et lignende tiltag for alle vores kunder.


Hos re do ønsker vi at inspirere dig til at leve et aktivt liv på dine egne præmisser. Vores tøj er designet til alle – uanset dit niveau af fysisk aktivitet. Vi fejrer glæden ved bevægelse og det fællesskab, som sport kan skabe. Vær med i re do-bevægelsen. Sammen kan vi gøre en forskel og skabe en fremtid, hvor mode og ansvarlighed går hånd i hånd.